Mřvatnssveit

═áMřvatnssveitáeru Ýb˙ar um 450, ■ar af b˙a r˙mlega 200 Ý ■Úttbřlinu ReykjahlÝ­. Meginatvinna Mřvetninga var ß ßrum ß­ur bundin landb˙na­i og silungsvei­i Ý Mřvatni en ß sÝ­ari ßrum hafa or­i­ verulegar breytingar ■ar ß. M÷rg st÷rf eru vi­ raforkuframlei­slu en einnig hefur fer­a■jˇnusta hefur lengi sta­i­ traustum fˇtum Ý Mřvatnssveit. Nokkuráhˇtel eru Ý sveitinni, veitingasta­ir, tjaldsvŠ­i og fleiri fyrirtŠki sem tengjast fer­a■jˇnustu.á

jardbodinJar­b÷­ináÝ Mřvatnssveit á(www.jardbodin.is)ávoru opnu­ ßri­ 2004.áŮar eru gˇ­irámßtunarklefar, gufub÷­ og heitur pottur. Lˇni­ sjßlftáhefur mj÷g grŠ­andi ßhrif fyrir fˇlk me­ psoriasis og a­ra h˙­kvilla.

Nßtt˙rufegur­ávi­ Mřvatn er einst÷k en eldsumbrot hafa mˇta­ landslagi­ ■ar frß ÷rˇfi alda. Vatni­ er eitt stŠrsta vatn ═slands, 36,5 km2 og er ■a­ frŠgt fyrir fuglalÝf sitt. Tali­ er a­ ß Mřvatni haldi sig fleiri andartegundir en ß nokkrum ÷­rum sta­ ß j÷r­inni. Mřvatn dregur nafn af mřvargi en hann er tvenns konar, ■.e. bitmř og rykmř. HŠtt er vi­ a­ nßtt˙rufar vŠri me­ ÷­rum hŠtti ef ekkert mř vŠri til sta­ar, ■ar sem mři­ er stˇr hluti fŠ­u řmissa fugla sem og silunga.

Dimmuborgiráeru skammt frß Hverfjalli en ■Šr eru sundurtŠttar hraunborgir me­ grˇ­ri og kjarri. ═ Dimmuborgum gefur a­ lÝta hvers konar fur­umyndir, gatkletta og smßhella, sß frŠgasti er lÝklega Kirkjan, hß og mikil hvelfing, opin Ý bß­a enda.

H÷f­iáer klettatangi sem gengur ˙t Ý Mřvatn. ┌tsřni er allgott af H÷f­anum yfir Mřvatn, voga ■ess og vÝkur og er kj÷rinn sta­ur til fuglasko­unar. Kßlfastrandarvogur liggur me­fram H÷f­anum og er sÚrstŠ­ur fyrir hraundrangamyndanir Ý voginum og vi­ hann. Ůessir drangar heita Klasar og KßlfastrandarstrÝpar en Kßlfastrandarvogur og umhverfi H÷f­a ■ykir me­ fegurstu st÷­um vi­ Mřvatn.

Sk˙tusta­agÝgaráeru gervigÝgar sem hafa myndast vi­ gufusprengingu ■egar hraun hefur runni­ yfir votlendi. GÝgarnir eru vinsŠll sta­ur til fuglasko­unar og eru ■eir fri­lřstir sem nßtt˙ruvŠtti.á

Nßmafjall
áer hßhitasvŠ­i og er hitastigi­ yfir 200░C ß 1000 metra dřpi. HÚr eru tvennskonar hverir, gufuhverir og leirhverir. ┴ hßhitasvŠ­inu er jar­vegurinn ˇfrjˇr og grˇ­urlaus en vegna ßhrifa hveraloftsins er hann mj÷g s˙r. Talsver­ brennisteins˙tfelling er frß hverunum og var verulegt brennisteinsnßm vi­ Nßmafjall fyrr ß ÷ldum. Au­gu­ust eigendur ReykjahlÝ­ar mj÷g ß s÷lu brennisteins ß mi­÷ldum en hann var nota­ur Ý p˙­urger­. Jar­hitasvŠ­i­ var eins og Sk˙tusta­ahreppur allur, fri­lřst ßri­ 1974. ┴stŠ­a er til a­ vara fˇlk vi­ ˇtraustum jar­vegi og hßum hita (80-120░C).á

═áLeirhnj˙kiáhafa tvisvar sinnum ß sÝ­ustu ÷ldum or­i­ mikil eldsumbrot. Mřvatnseldar 1724-1729 og Ý sÝ­ara skipti­ svokalla­ir Kr÷flueldar sem hˇfust 1975. ═ Leirhnj˙ki mß sum sta­ar enn■ß finna hitann Ý 15 ßra g÷mlu hrauninu en ■ar eru jafnframt miklar brennisteinsnßmur og litadřr­ vÝ­ast hvar mikil.

GÝgurinnáVÝti e­a HelvÝtiáeins og hann heitir fullu nafni er um 300 m Ý ■vermßl. GÝgurinn var­ til vi­ ofsalega gossprengingu ßri­ 1724. Me­ henni hˇfust Mřvatnseldar sem stˇ­u meira og minna samfellt Ý fimm ßr og er ■a­ lengsta gos Ý goss÷gu ═slands sem um er vita­. ═ meira en heila ÷ld eftir gosi­, sau­ heitur leirgrautur Ý VÝti en n˙ er ■a­ l÷ngu kˇlna­.á

═áHverfjalliáer stˇr, hringlaga sprengigÝgur, um 140 m dj˙pur og um 1000 m Ý ■vermßl. Hverfjall er Ý r÷­ fegurstu og reglubundnustu sprengigÝgamyndana sem getur a­ lÝta ß ═slandi og tali­ Ý r÷­ ■eirra stŠrstu sinnar tegundar ß j÷r­inni. Telja mß vÝst a­ gÝgurinn sÚ mynda­ur vi­ sprengigos og er aldur ■ess ߊtla­ur 2500 ßr.

Grjˇtagjßávar eftirsˇttur ba­sta­ur ß ßrum ß­ur en vi­ jar­hrŠringarnar ß ■essum slˇ­um ß ßrunum 1975-1984 hŠkka­i hitastig vatnsins svo mj÷g a­ ekki hefur veri­ hŠgt a­ ba­a sig ■ar sÝ­an.á

Fjalli­áHer­ubrei­ásem gjarnan gengur undir nafninu drottning Ýslenskra fjalla. Her­ubrei­ er mˇbergsstapi og rÝs 1000-1100 m yfir hraunbrei­una Ý kring, snarbr÷tt og kringd hamrabelti hi­ efra. Fjalli­ er svo reglulegt, hreint Ý lÝnum og fagurskapa­ a­ vart finnst lÝki ■ess Ý Ýslenskri fjallager­. Vi­ rŠtur Her­ubrei­ar eru Her­ubrei­arlindir, grˇ­urvin vi­ r÷nd Ëdß­ahrauns en ■ar koma margar lindir fram undan hraunr÷ndinni og sameinast, vÝ­a me­ fossbunum. Her­ubrei­arlindir eru af m÷rgum taldar einn fegursti bletturinn ß ÷rŠfum landsins, einkum ■ˇ vegna ˙tsřnis og andstŠ­na nßtt˙runnar sem ■ar koma fram. Her­ubrei­ og nßgrenni hennar var fri­lřst ßri­ 1974.

Askjaáer sigdŠld mikil, spor÷skjulaga og Ý ■vÝ er Ískjuvatn sem er dřpsta st÷­uvatn ═slands e­a 217 m ■ar sem ■a­ er dřpst. Margar og miklar eldst÷­var eru Ý Ískju. Mestur er gÝgurinn VÝti sem spjˇ ÷sku og vikri ßri­ 1875. Vatni­ Ý gÝgnum er enn um 22 grß­u heitt og er vinsŠlt a­ ba­a sig Ý ■vÝ. Íllum sem koma Ý Ískju ver­ur h˙n ˇgleymanleg. Mikilleiki nßtt˙runnar og smŠ­ mannsins birtast ■ar ˇvenju skřrt. Pßlmi Hannesson fyrrum rektor Ý MR sag­i: "╔g hef ■a­ fyrir satt, a­ Askja sÚ fur­ulegasti sta­urinn ß ■essu fur­ulega landi. Og Úg ■ykist vita, a­ ß allri j÷r­inni sÚu fßir sta­ir jafn stˇrbrotnir og Šgilegir og h˙n, og Úg veit, a­ hver sß, sem eitt sinn hefur hana augum liti­, gleymir henni aldrei meir."

Ůjˇ­gar­urinn Ý J÷kulsßrglj˙frumáer ■ekktur fyrir sÝna rˇmu­u fegur­ og nßtt˙ruundur. ŮrÝr fossar eru Ý J÷kulsßrglj˙frum, Dettifoss, Selfoss og Hafragilsfoss enáDettifossáer aflmesti foss Ý Evrˇpu, 44 m hßr og 100 m brei­ur.

┴sbyrgiáer stˇrbroti­ nßtt˙rufyrirbŠri me­ um 90-100 m hßum hamraveggjum. Ůar er tj÷rn, Botnstj÷rn me­ grˇskumiklum grˇ­ri allt Ý kring. Mikill birkiskˇgur er um innanvert ┴sbyrgi og er hann fri­a­ur af SkˇgrŠkt rÝkisins. Ţmsar tilgßtur hafa veri­ uppi um myndun ┴sbyrgis en n˙ er tali­ fullvÝst a­ ■a­ hafi or­i­ til vi­ tv÷ hamfarahlaup Ý J÷kulsß, hi­ fyrra fyrir 8-10 ■˙sund ßrum en sÝ­ara hlaupi­ hafi or­i­ fyrir tŠpum ■rj˙ ■˙sund ßrum. J÷kulsß breytti ■ß um farveg og hefur sÝ­an runni­ um n˙verandi farveg.á
Ůjˇ­sagan segir a­ ┴sbyrgi sÚ hˇffar eftir Sleipni, hest Ë­ins og sÚ eyjan far eftir hˇftunguna.

═ hinum grˇskumiklu Hˇlmatungum eru margar fagrar stu­labergsmyndanir. Ůa­ er ß margra or­i a­ hvergi sÚ fegurra g÷ngusvŠ­i ß landinu en ß milli Hljˇ­akletta og Hˇlmatungna me­fram J÷kulsß ß Fj÷llum. Ëteljandi lindir spretta upp Ý Hˇlmatungum og vatni­ fellur stall af stalli ni­ur Ý J÷klu. ┴ g÷ngulei­inni, rÚtt sunnan Tungnanna, er svokalla­ur Gloppuhellir Ý Gloppu, sem er sÚrst÷k nßtt˙rusmÝ­.

Nor­an Hˇlmatungna eru Ytra- og Sy­ra-١runnarfjall. Ůjˇ­sagan segir, a­ ١runn rÝka Ý ┴si Ý Kelduhverfi hafi fl˙i­ ■anga­ ■egar svarti dau­i gekk yfir landi­. Ůar haf­ist h˙n vi­ me­ hj˙um sÝnum, ■ar til a­ matarskortur fˇr a­ segja til sÝn. Ůa­ var ekki fyrr en a­ smalanum haf­i veri­ slßtra­ til a­ fˇlki­ hef­i eitthva­ a­ bor­a a­ ١runn, sem var all■Úttvaxin, leita­i til bygg­a, ■vÝ a­ h˙n ˇtta­ist a­ h˙n yr­i nŠst ß matse­linum.

Hljˇ­aklettaráeru sÚrkennileg og sko­unarver­ kletta■yrping. Hljˇ­aklettar eru leifar af eldst÷­vum og hefur J÷kulsß ß Fj÷llum eytt gjallgÝgnum svo a­ ■ar standa eftir fallega stu­la­ir bergstandar. Ůarna eru hellar og sk˙tar og kynjamynda­ir stu­laklettar ■ar sem stu­larnir liggja ß řmsa vegu.

H˙savÝkáer einn ■ekktasti bŠr landsins fyriráhvalasko­un, ■ar liggja fyrir ß Hvalasafninu miklar og greinargˇ­ar upplřsingar um hvali og hvalvei­ar vi­ ═sland.

Sel - Hotel Mřvatn

Map

Tripadvisor